By continuing to browse this site, you agree to our use of cookies. Read our privacy policy

Direktør for DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Copenhagen

  • Organization: DRC - Danish Refugee Council
  • Location: Copenhagen
  • Grade: Level not specified - Level not specified
  • Occupational Groups:
  • Closing Date: Closed

Vi søger en organisatorisk stærk direktør, der brænder for ledelse, unge, udvikling og strategi.
Motiveres du af at være en nærværende leder? Er du civilsamfundsnørd og drevet af at skabe forandringer for unge? Tænker du strategisk og arbejder målrettet? Så er du måske vores nye direktør, som skal lede vores fantastiske ungdomsorganisation.

Vi søger en dedikeret direktør, som ønsker at lede et ungt, engageret, diverst og professionelt sekretariat, og som sammen med landsbestyrelsen vil være med til at udvikle og drive organisationen mod en styrket fremtid.
 

Hvem er vi?
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom er en landsdækkende ungdomsorganisation, der hver dag gennem frivillige, deltagere og ansatte arbejder for at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at unge, der er flygtet til Danmark, kan leve et trygt og stabilt ungdomsliv forankret i stærke, ligeværdige fællesskaber. Det har DFUNK gjort siden 2009.

Gennem en bred vifte af indsatser og aktiviteter faciliterer vi møder mellem unge på tværs af baggrund og erfaringer, og vi skaber reel forandring for vores medlemmer gennem meningsfulde og forpligtende partnerskaber med relevante aktører.

De sidste tre år har verden budt på en række hæsblæsende udfordringer og forandringer. Vi står derfor midt i en ny strategiproces, der skal styrke fokus på frivillighed, medlemsstrategi, trivsel, langsigtede økonomiske handleplaner og en fortsat styrket ung demokratisk stemme.

Forandring kræver handling og nytænkning. Vi søger derfor en direktør, der både brænder for og har kompetencerne til at løfte, nytænke og sikre organisationens mål i en både spændende og udfordrende tid. Som direktør vil du stå i spidsen for sekretariatet bestående af 21 medarbejdere, og du vil referere til DFUNK's landsbestyrelse, som er DFUNK's øverste myndighed, og som har det strategiske og politiske ledelsesansvar for udviklingen af organisationen. 
 

Om stillingen:
Som direktør i DFUNK vil dine arbejdsdage sjældent ligne hinanden. Du får ansvaret for en bred vifte af vigtige opgaver, som alle sammen bidrager til, at DFUNK som organisation lykkes med sit formål.

 

Dine opgaver vil blandt andet bestå i, at

  • Være en motiverende og engageret direktør for et sekretariat på 21 personer og være personaleleder for syv dygtige medarbejdere
  • Sparre med landsbestyrelsen i deres arbejde med at sætte retning for organisationen og deltage i landsbestyrelsesmøder
  • Sikre at organisationens strategi bliver implementeret
  • Repræsentere, varetage og udbrede DFUNK's interesser – herunder med partnere, fonde, øvrige aktører og bredt i civilsamfundet
  • Varetage DFUNK's økonomi ansvarsfuldt og rapportere jævnligt til bestyrelsen
  • Have et skarpt øje for udviklingspotentialer
  • Fundraising af midler til nye projekter
     

Vi leder efter en direktør, der

  • Har stærke relationelle kompetencer og en personlig gennemslagskraft, der både kommer dine medarbejdere, landsbestyrelsen og eksterne samarbejdspartnere til gode
  • Brænder for at gøre en mærkbar forskel for unge, der er flygtet til Danmark
  • Er visionær, modig, handlekraftig, ansvarsfuld og trives med at tage beslutninger
  • Får energi af at have en hverdag på en dynamisk og levende arbejdsplads præget af ung og høj energi
  • Er drevet af at udfolde ungdommens potentialer, og finder mening i at engagere unge i foreningslivet og den demokratiske samtale
     

Vi forestiller os, at

  • Du har erfaring med personaleledelse
  • Du har erfaring med at referere til en bestyrelse.
  • Du har både strategisk og praktisk forståelse for økonomistyring, administration, fundraising og prioritering af ressourcer og projektmidler
  • Du har relevant erfaring fra en lignende stilling eller arbejde i en NGO, gerne med unge og/eller mennesker på flugt

 

Har du ikke har alle de nævnte erfaringer og kompetencer, men har andre relevante end de nævnte, så hold dig ikke tilbage fra at sende os en ansøgning.

Ansøgningsfrist: Den 4. april 2023 kl. 23:59.


Stillingen ønskes tiltrådt snarest. Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid, og der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Din arbejdsplads vil være på Hejrevej 26, 2 th, 2400 København. Lønnen fastsættes efter kompetencer og erfaring. Kontrakten er tidsbegrænset til 5 år med mulighed for forlængelse. Alle ansøgninger bliver behandlet efter fristen, hvor man får besked på, om man er kommet videre til første runde.

Første runde af samtaler forventes afholdt i uge 16 mandag den 17. april.
Anden runde af samtaler forventes afholdt i uge 16 torsdag den 20. april.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til til DFUNK's landsforperson Rahima Abdullah på rahima@dfunk.dk. Alle henvendelser og ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

 

This vacancy is now closed.
However, we have found similar vacancies for you: