By continuing to browse this site, you agree to our use of cookies. Read our privacy policy

Virksomhedskonsulent til DRC Integrations beskæftigelsesafdelinger på Sjælland København og Køge

Copenhagen | Køge

  • Organization: DRC - Danish Refugee Council
  • Location: Copenhagen | Køge
  • Grade: Level not specified - Level not specified
  • Occupational Groups:
  • Closing Date: Closed

 

Vil du være med til at gøre en særlig indsats for ukrainske flygtninge og bidrage til Dansk Flygtningehjælps indsatser på beskæftigelsesområdet?

Hvem er vi?

DRC – Dansk Flygtningehjælp, Beskæftigelse er en afdeling der leverer beskæftigelsesindsatser som anden aktør for kommuner i Danmark. I udgangspunkt i afdelingen på Thoravej i København, men vi har opgaver for flere kommuner i Storkøbenhavn samt for Køge kommune, især med fokus på især Ukrainske flygtninge.

Dine opgaver
DRC Integration søger en erfaren og opsøgende virksomhedskonsulent, som har flair for at skabe relationer i kommunale jobcentre og kan bidrage til videreudvikling af vores beskæftigelsesafdeling i Storkøbenhavn.

Din primære opgave vil være at arbejde på projekter, som støtter ukrainske flygtninge. Her skal du hjælpe med at finde jobåbninger i virksomheder samt sikre et godt match mellem virksomhederne og deres ledige stillinger, og ledige ukrainske flygtninge.

I hverdagen vil du arbejde tæt sammen med vores team i København og Køge og til en vis grad samarbejde med vores andre teams i hele landet.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Etablere samarbejde med virksomheder og kommuner samt bidrage til, at DRC Integration bliver mere kendt som en aktør i jobcentrene.
  • Matchning mellem ukrainske flygtninge og virksomheder og deres ledige stillnger.
  • Opsøgende arbejde i virksomheder i Storkøbenhavn for at identificere mulige ledige stillinger.
  • Bidrage til, at jobcentre, som har forløb i samarbejde med DRC – Dansk flygtningehjlp, oplever en god service fra DRC og har kendskab til vores projekter.

Din profil
Du  har erfaring med at arbejde med udsatte, ledige borgere og gerne erfaring fra en lignende stilling som virksomhedskonsulent eller jobkonsulent. Alle medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Kommunikation, Medansvar og Integritet. Vi forventer desuden, at du:

  • Har viden om flygtninge og flygtninges udfordringer i et nyt land.
  • Har relevant viden om beskæftigelseslovgivningen.
  • Kan etablere positive relationer med vores samarbejdspartnere samt  bibeholde eksisterende samarbejde og udvikle nye samarbejdsmuligheder.
  • Selv kan strukturere din arbejdsdag med respekt for opgaver, samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Er god til at samarbejde med kollegaer og kan bidrage positivt til hverdagen i vores afdelinger.  

Det er et krav at du har kørekort B, da du skal køre rundt mellem vores kontorer og jobcentre på Sjælland.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.  


Startdato: Hurtigst muligt

Varighed: Ansættelsen er tidsbegrænset og løber frem til 31. december 2023. Ansættelsen er tidsbegrænset, da stillingen er afhængig af kommunernes fortsatte behov for leveringer af indsatser.
Arbejdstid: 37 timer om ugen inkl. frokostpause
Arbejdssted: København og Køge

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening.

Ansøgningsproces
Stillingen kan kun søges online på www.drc.ngo under Ledige Stillinger. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelseschef Holger Jensen på mail holger.jensen@drc.ngo eller tlf. 60268125 for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist: 3. april 2023.

Da det er vigtigt for os at besætte denne stilling hurtigst muligt, forbeholder vi os retten til at interviewe kandidater før ansøgningsfristen.  

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

På www.drc.ngo kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp, og på www.drc.ngo/integration om det nationale integrationsarbejde.

 

This vacancy is now closed.
However, we have found similar vacancies for you: