Vil du være med til at styrke de nordiske landes fælles indsats for ligestilling og LGBTI-personers lige rettigheder i det internationale samfund? Har du erfaring med ligestilling, menneskerettigheder, multilateralt samarbejde og programstyring?
Vi søger en dygtig kollega til teamet for ligestilling og LGBTI i Nordisk Ministerråds Sekretariat, hvor du sammen med resten af teamet er ansvarlig for implementeringen af de nordiske ligestillingsministres flagskibsprogram og at omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater.
Sammen med erfarne kolleger og i samarbejde med de nordiske regeringer skal du bidrage til at:
- Styrke den fællesnordiske stemme og gennemslagskraft for ligestilling og lige rettigheder internationalt
- Bygge alliancer og udvikle partnerskaber for ligestilling og lige rettigheder
- Udvikle indsatser og levere konkrete resultater til fremme af nordiske kerneværdier på området
Dine primære arbejdsopgaver
- Planlægge og gennemføre internationale møder, seminarer og konferencer samt opfølgning på samme
- Bidrage til at udvikle formater for styrket samarbejde om ligestilling og lige rettigheder mellem nordiske ambassader i andre regioner
- Bidrage til koordinering og strategisk dialog mellem nordiske og baltiske myndigheder, samt programmets strategiske partnere
- Bidrage til at udvikle partnerskaber og samarbejde med civilsamfund, fagbevægelse og privatsektor
- Koordinere og bidrage til nordiske aktiviteter i internationale fora, eksempelvis FN’s Kvindekommission, FN’s Generalforsamling og FN’s Klimatopmøde
- Bidrage til at udvikle kommunikationsmateriale, -aktiviteter og budskaber i samarbejde med Kommunikationsafdelingen
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du
- Har en relevant akademisk uddannelse på masterniveau
- Har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling i for eksempel en international organisation, et ministerium, i civilsamfundet eller ved en ambassade
- Har erfaring med internationalt samarbejde og programledelse
- Har god politisk og organisatorisk forståelse
- Er flydende på engelsk og mindst ét af Nordisk Ministerråds tre arbejdssprog (dansk, norsk eller svensk) og god forståelse af de øvrige skandinaviske sprog
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samvittighedsfuldt
- Kan etablere gode samarbejdsrelationer
- Har stærke formidlingsevner
Om Nordisk Ministerråd:
Nordisk Ministerråd er sammen med Nordisk Råd kernen i det officielle nordiske samarbejde. Sekretariatet består af tre fagansvarlige afdelinger samt generalsekretærens kontor, en kommunikationsafdeling og en afdeling for HR og jura samt en tilskuds- og økonomienhed. Nordisk Ministerråds sekretariat ligger i Nordens Hus midt i København sammen med Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfonds sekretariat og har omkring 160 ansatte.
Praktisk information
- Stillingen er en fuldtidsstilling.
- Stillingen er en midlertidig ansættelse til og med juni 2028 med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse hurtigst muligt.
- Stillingen vil indebære en del rejseaktivitet.
- Lokale (danske) arbejdsvilkår og løn gælder for denne ansættelse.
- Ansøgningsfristen er mandag d. 25. maj 2026 kl. 23:59.
- 1. samtaler afholdes digitalt i uge 23 (1.-5. juni).
- 2. samtaler afholdes forventeligt fysisk i Nordens Hus i København i uge 26 (22.-26. juni).
Kontaktoplysninger
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte seniorrådgiver Petter Dotterud Anthun på +45 60 39 42 18.
Spørgsmål vedrørende ansættelsesvilkår besvares af HR på hr@norden.org.
Titel
Projektmedarbejder til Nordisk Ministerråds internationale flagskibsprogram for ligestilling og LGBTI
City
København
Contact
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte seniorrådgiver Petter Dotterud Anthun på +45 60 39 42 18