Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst rådgiver til vores erfarne Repatrieringsteam, der rådgiver borgere, kommuner og andre om mulighederne for at repatriere

Om stillingen

Vi er ca. 37 medarbejdere i Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp fordelt på 4 teams; Asyljura, EU Asyl, Rådgivning samt Repatriering. Vores primære arbejdsopgaver er at rådgive asylansøgere og flygtninge, være retshjælp for asylansøgere i ansvarsproceduren, yde repatrieringsrådgivning samt deltage i ”Åbenbart Grundløs”-proceduren og i europæisk asyl- og flygtningearbejde. Vi udfører endvidere fortaleraktiviteter/policy-arbejde på asyl- og flygtningeområdet, udarbejder baggrundsnotater om situationen i flygtningenes hjemlande, besvarer flygtningejuridiske spørgsmål mv.

Sammen med vores nuværende team bestående af 7 erfarne rådgivere og en administrativ assistent vil du varetage rådgivningsopgaven om repatrieringsloven i hele landet, men fortrinsvis fra vores kontor i København.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Rådgive flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse i Danmark, samt danskere med dobbelt statsborgerskab, om repatriering
  • Planlægge og gennemføre informationsmøder for målgruppen om repatrieringsloven
  • Understøtte kommunernes sagsbehandling og yde faglig sparring om repatrieringsloven
  • Sammen med kolleger planlægge og gennemføre undervisning af relevante aktører i repatrieringsloven
  • Sammen med kolleger varetage informationsarbejde, udarbejdelse af materiale samt nyhedsbreve m.v.
  • Sammen med kolleger udvikle og gennemføre nye projekter og initiativer for repatrieringslovens personkreds

Din profil

For at lykkes i stillingen forestiller vi os, at du har en socialfaglig baggrund eller en humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse samt betydelig rådgivningserfaring.

Derudover forventer vi, at du har:

Krav:

  • Nogle års erfaring fra arbejde med flygtninge og/eller indvandrere eller socialt udsatte
  • Gode kommunikations- og formuleringsevner på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt samt
  • Kørekort

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til repatrieringsloven og arbejdet på området – og øvrig social lovgivning
  • Har erfaring med konflikthåndtering og -mægling

Vi tilbyder en udfordrende hverdag, hvor dialog, støtte og rådgivning af borgere står i centrum.

Alle medarbejdere forventes at udvise DRCs fem kernekompetencer:

Kvalitet: Du har fokus på at opnå resultater og samtidig sikre en effektiv proces.

Samarbejde: Du inddrager relevante parter og opfordrer til feedback.

Medansvar: Du tager ansvar og initiativ med fokus på innovation.
Kommunikation: Du lytter og kommunikerer effektivt og ærligt.
Integritet: Du efterlever og fremmer de højeste standarder for etisk og professionel adfærd i overensstemmelse med vores værdier og Code of Conduct, herunder beskyttelse mod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane.

Vi tilbyder 

Ansættelsesperiode: 4. januar 2027 til udgangen af 2027

Arbejdssted: Lyngbyvej 100, 2100 København Ø

Startdato: 4. januar 2027

Stillingen er tidsbegrænset pga. midlertidig funding.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og AC (fuldmægtig-niveau) eller Dansk Socialrådgiverforening (afhængigt af din uddannelse).  Dette er en national stilling i Danmark, hvor danske ansættelsesvilkår gælder.
 

Ansøgningsproces

Alle ansøgere bedes vedhæfte en motiveret ansøgning og et opdateret CV (maksimalt fire sider) samt eksamensbevis. Ansøgninger sendt via e-mail vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 45.
 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte repatrieringsrådgiver Amed Barzinji på telefon 60 26 80 53 dagligt mellem kl. 14-16. Vi vil gøre vores bedste for at besvare så mange henvendelser som muligt.

Du kan læse mere om DRC Dansk Flygtningehjælp og vores arbejde på vores hjemmeside drc.ngo og Dansk Flygtningehjælp.

DRC Dansk Flygtningehjælp er en arbejdsgiver, der tilbyder lige muligheder for alle. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø baseret på gensidig respekt for alle medarbejdere. Derfor vurderes alle ansøgere ud fra deres individuelle kvalifikationer og meritter, uanset personlige karakteristika og baggrund.


At Impactpool we do our best to provide you the most accurate info, but closing dates may be wrong on our site. Please check on the recruiting organization's page for the exact info. Candidates are responsible for complying with deadlines and are encouraged to submit applications well ahead.
Before applying, please make sure that you have read the requirements for the position and that you qualify. Applications from non-qualifying applicants will most likely be discarded by the recruiting manager.